From the Knoedel website :

Kløvermarken lagde lørdag græs til et drama, som selv ikke Silkeborg, AGF eller Vejle tilnærmelsesvis har oplevet lignende…
Knöedels kamp mod Athletico Bloomsday var på forhånd kampen, hvor man skulle bevise, at det kun er mangel på marginaler, som har resulteret i en placering udenfor medajlepladserne. Kampen var nemlig en sjælden mulighed for at lammetæve en lavere placeret modstander. Men den kom altså til at stå på mere spænding end opvisning i en kamp, der vekslede en del, og hvor holdene skiftedes til at være i teten.
Knöedel valgte at se stort på tidligere tiders dårlige erfaringer og atter engang starte med at sidde langt fra modstanderne og i det herlige vejr nyde Bloomsdays flotte kombinationer. Så det gik, som det måtte gå: stort set alt spillet på Knöedels banehalvdel og også en føring til Bloomsday. Siden skulle Knöedel dog få væsentligt bedre fat, og kunne faktisk gå til pausen med en 2-1-føring i bagagen (to sikre striker-mål af Thomas) efter at have sluttet med et massivt pres og en del chancer.
Her skulle man så tro, at de unge Knödlere endelig havde fattet, at det faktisk af og til betaler sig med lidt aggressivitet og vilje. Men næh nej, hvorfor ikke udfordre skæbnen og endnu engang se, om ikke modstanderne kunne få lyst til at afgive bolden, hvis man nu lod være med at genere dem. Desværre var Bloomsday ikke helt enige i netop dén taktik og bragte sig i stedet foran 3-2. De to mål fik Knöedel til at indse midt i halvlegen, at tacklinger og markeringer kan være et hit – og straks vendte kampen igen. To kasser af Rasmus (især det første var en perle) bragte atter Knöedel på sejrskurs. I øvrigt rart at se, at Rasmus kom ud over sit Peter Møller-syndrom og fik hul på bylden – hvad kan det ikke blive til de næste par uger?
Herefter fulgte en periode, hvor Knöedel havde alle muligheder for at lukke og slukke. Bloomsdays forsvar valgte at placere sig ved midterlinien uden de store markeringer, hvilket selvfølgelig betød uanede muligheder for et-to-kombinationer og stikninger i dybden. Desværre blev det kun til brændte friløbere og en del off-side-kendelser – og så skete det, der ikke måtte ske: kort før tid slog Bloomsday kontra og udlignede til kampens slutresultat 4-4.
Ikke helt tilfredsstllende, eftersom mulighederne for en sejr vil nærmest ikke bliver større. Positivt var det dog om ikke andet, at afstanden til Bloomsday blev holdt (!!), men nok især, at der nu i perioder er masser af organiseret spil, hvor der produceres rigeligt med chancer. Det synes at hjælpe, at Casper bliver skubbet lidt længere frem i forsvaret, så midtbanen ha en ekstra mand at trille bold med. Fidusen gik til Per, som både leverede flotte detaljer og en arbejdsindsats af dimensioner.